Negativitetsbias - Hvorfor det hele ser lidt for skidt ud lidt for ofte.

Man skal ikke bruge lang tid på internettet for at finde holdninger eller ideologier man er uenig med. Man lokkedes måske til at grine af indlæggende for at vise sin uenighed eller man kommentere på dem med en aggressiv tone eller en super sarkastisk joke. Man går videre til næste post i håb om at det var det sidste man så til den slags, kun for at få spyttet 3-4 nye opslag i hovedet, få tommelfingerstrøj senere.

Det er fordi at den måde de fleste social medie algoritmer fungere på er ved at fodre dig med indhold som du er mest sandsynlig til at reagere på. Det er fuldstændigt ligegyldigt hvordan du reagere på den, bare det at du reagere på den er nok til at booste og skubbe algoritmen i en retning så der kommer mere af samme slags.

Det betyder også at nu når puljen af opslag bliver mere ensformigt så vil der kommer opslag som er mere og mere ekstreme og mere og mere polariseret eller polariserende. Her bliver de gamle indlæg vi reagerede på gemt væk mens de mere ekstreme indlæg fanger vores opmærksomhed og vi bliver “nød” til at reagere på de ekstreme opslag fordi det trigger vores indre retfærdighedsfornemmelse, eller anden årsag. Der er en hel bestemt årsag til dette. Nemlig det at vi som mennesker er langt mere tilbøjelige til at reagere på noget negativt end som noget positivt.

Vi er også på samme måde mere tilbøjelige til at huske dårlige ting fremfor gode ting.

Det kaldes negativitets bias og er en grundlæggende menneskelig tendens, hvor negative begivenheder, informationer eller stimuli har en langt stærkere og mere varig effekt på vores sind end positive. Det betyder, at vi evolutionært er indstillet til at prioritere dårlige nyheder, da opmærksomhed på trusler historisk set var essentiel for overlevelse.

Tendensen får os til at huske fornærmelser mere levende end ros, at fokusere mere på potentielle tab end gevinster, og at bygge en generelt mere pessimistisk opfattelse af verden. For eksempel skal en leder ofte give fem positive tilbagemeldinger for at opveje én enkelt negativ kommentar. Selvom bias’en hjalp vores forfædre, kan den i det moderne liv bidrage til unødvendig angst, risikofrygt og en skævvreden virkelighedsopfattelse, hvilket har stor betydning for hvordan vi opfatter informationen vi ser på internettet.

Hvis vi bare lader denne algoritmiske formel styre vores ideologier, principper og værdier, så er det ikke yderligere besynderligt at vi ser mere og mere til folk der ender med at tage morfars gamle riffel ned fra loftet og begynder at spille en real life version af et wave-survival spil.3

Det sker på kryds og tværs af politiske linjer, religiøse linjer, køns- og seksuelle linjer. Ingen er altså hellige i disse sager og derfor burde det være mere en ligegyldigt om gerningsmændene er transkønnede, hvide nationalister eller radikaliserede muslimer. Nøgleordet er radikalisering.

Det seneste eksempel, i skrivende stund, er skyderiet i Australien på Bondi Beach hvor to gerningsmænd angiveligt muslimske har åbnet ild på en masse af jøder der fejrede den jødiske hellidag, hanukkah. Videoer og indlæg bliver allerede brugt til at sprede had imod resten af den globale muslimske befolkning for at fremme og retfærdiggøre politiske agendaer som “remigration”. Hvad de samme profiler dog undlader at skrive om, er at manden der overmandede den ene gerningsmand angiveligt også selv er muslim.

Alt det her sker minutter og helt ned til sekunder efter at nyhederne rammer læserne på diverse platforme. Vi har set det samme ske med attentatet på Charlie Kirk. Inden Charlie overhovedet var officielt erklæret død havde folk allerede skabt og delt teorier om at han var en venstre orienteret tosse. Denne teori blev også delt af Trump selv før man overhovedet havde gerningsmanden i varetægt. Da man fandt ud af at han havde en transkønnet samboer blev der delt misinformation og frygt om transkønnede mennesker også. Men for ærlighedens skyld delte venstrefløjsprofiler også misinformation om at gerningsmanden skulle være en groyper, hvilket viste sig også at være usandt.

Det samme mønster så vi da Trump blev forsøgt skudt under en af hans rally’er. Her viste det sig at Thomas Matthew Crooks, ikke umiddelbart havde politiske grunde til at skyde Trump, da han både var registreret republikansk støtter men også havde støttet demokraterne med et mindre økonomisk beløb. Men selv den dag i dag mener nogle fra højrefløjen at han var demokrat eller at der endda måtte have været en anden gerningsmand.5

Selvom man godt kan lokkes til at mene at han var republikaner må man træde et skridt tilbage og erkende at med den mængde beviser man kunne finde var der ikke nok evidens til at kunne afklare noget tydeligt.

Men som skrevet ovenfor så har det alt sammen intet med sagen at gøre. Sager som disse bliver udelukkende brugt på at dele folket endnu mere i den ekstremistiske algoritme og frarøve folk deres evner til at tænke kritisk og holde følelserne tilbage.

Vi bør spørge os selv, hvordan vi kan imødekomme denne bias? Hvordan får vi rystet os ud af klørene af alt den negativitet der optager vores opmærksomhed?

1. Vi kan blandt andet gøre det på den hårde måde eller det lette måde. Den hårde måde er tidskrævende men er et forsøg på at dreje algoritmen tilbage til en mere sindsvenlig algoritme. Når man liker eller kommentere en videoer der påvirker en negativt, så reager’ på 4-5 andre videoer eller indlæg der gør dig glad eller du syntes er sjovt.

2. Vi kan undlade at gå i konflikt med folk i kommentar feltet eller helt undlade at reagere på opslagene. Men det kan være svært hvis det at debattere folk eller indgå i de debatter er ens interesse. Men at undlade at fodre monstret er nok den bedste måde at afværge en ekstrem algoritme.

3. Man kan vælge at læse nyheder et andet sted som f.eks. Ground News som er en app der tydeliggøre avisers og nyhedsartiklers politiske bias. Det kan hjælpe en med at få et mere nuanceret blik på nyhederne og så er selv nyhedsstationer som FOX News og CNN meget mindre ekstreme end hvad mand finder på de social medier hvor der ikke er krav til at folk opretholder journalistiske reglementer og etiske grundregler.

4. Hvis man absolut, ligesom jeg, vil kommentere, reagere eller dele disse ekstreme opslag for at udstille dem, så kan man bogmærke dem og komme tilbage til dem når ens temperament er blevet normalt igen. Man opdager ret hurtigt hvor lidt de så faktisk betyder for en når man blot glemmer alt om dem eller ikke længere finder behov for at reagere på dem.